News
29.10.14

Læringsmiljøer i udvikling

ULU sætter fokus på læringsmiljøer, der understøtter den rytmiske samtidsmusik.

Fredag den 31. oktober er RMC vært for en begivenhed, der sætter fokus på musik og læringsmiljøer. Arrangementet er det fjerde i rækken af symposier, der afvikles som en del af et partnersamarbejde mellem en række musikundervisningsinstitutioner inden for det rytmiske område.
ULU, der er en forkortelse af Udvikling af læringsmiljøer og undervisningsformer for rytmisk musik, stiller på symposiet skarpt på temaet ’læringsmiljøer, der understøtter den rytmiske samtidsmusik’.
Gennem en række oplæg, præsentationer og gruppebaseret refleksion tilstræbes det at kvalificere begrebet læringsmiljø:
Hvad er læringsmiljø for noget? Hvilke elementer indgår i det? Og hvordan kan vi arbejde med at udvikle vores respektive læringsmiljøer, så de på bedst mulig måde understøtter den rytmiske samtidsmusik?
Symposiet foregår fredag d. 31. oktober i koncertsalen på RMC fra kl. 9:00-15:00. 
Læs mere om ULU her eller kontakt projektansvarlig for ULU på mailadressen: CF (@) rmc.dk