Nyhed
6.4.22

Efteroptag på master i musikpædagogisk udvikling

Fra 1. maj kan du søge en af de ledige studiepladser på den allerførste årgang på videreuddannelsen for pædagoger, lærere, musikere og musikpædagoger.

Master i Musikpædagogisk Udvikling har nu optaget studerende på første årgang til studiestart september 2022. Der er stadig ledige studiepladser på årgangen, og derfor åbnes der for ansøgning fra 1. maj 2022 til efteroptag.

Ansøgere, der søger via efteroptag, og som opfylder adgangskravene med hensyn til forudgående uddannelse og erhvervserfaring, vil blive optaget i rækkefølge baseret på ansøgningsdatoen (først til mølle-princippet).

Yderligere spørgsmål kan rettes til uddannelsesansvarlig Astrid Elbek.