Nyhed
2.3.16

Henrik Sveidahl i musikskole-tænketank

RMCs rektor er del af en ny tænketank, der stiller skarpt på musikskolerne.

Kulturminister Bertel Haarder har nedsat en ny tænketank, der skal danne sig et overblik over musikskoleområdet og udpege de udfordringer, som landets musikskoler står over for de kommende år. 
En af tænketankens opgaver er at lave anbefalinger for, hvordan man kan løse udfordringer som dalende elevtal og kønsstereotyper i børn og unges instrumentvalg. 
Udover Henrik Sveidahl, rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, består tænketanken af ni andre medlemmer: 

Formand for tænketanken: Direktør Søren Bojer Nielsen, Det Obelske Familiefond
Martin Gade, vicerektor for Syddansk Musikkonservatorium, tidligere leder af Holstebro Musikskole
Inge Marstal, professor emerita ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Asbjørn Keiding, sekretariatschef i LandsdelsOrkesterForeningen og medlem af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik
Lena Schnack-Mertz, formand for DMKL, Danske Musik- og Kulturskoleledere
Klaus Lynbech, formand for DAMUSA Danmarks Musikskolesammenslutning
Sofie Plenge, konsulent indenfor bl.a. musikskoleområdet, udpeget af Kommunernes Landsforening
Steen Lindgaard, kulturchef i Viborg Kommune, udpeget af Børne- Kulturchefforeningen
En repræsentant for musikskolernes elever, som udpeges efterfølgende

For at sikre klangbund for forandringer skal tænketanken forankres bredt i musikskolemiljøet og hos kommunerne.
Tænketankens arbejde forventes afsluttet juni 2017.
Læs mere om den nye tænketank hos Kulturministeriet her.