CAKI debat

ENTRE DEBAT LIVE: Udgivelsesformater og infrastrukturer

CAKI inviterer til samtale om omverdensrelationer til de kunstnerskaber, pædagogiske praksisser og de kunstneriske udviklingsvirksomheder, der finder sted på de kunstneriske uddannelser.
Dato
8.9.22
Tid
15:00-17:00
Adresse

Syddansk Musikkonservatorium
5000 Odense C

Ved årets anden EDL, som finder sted d. 8. september 2022 i koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium i Odense kl. 15-17(+live-stream), skal vores tre gæster tale om udgivelsesformater og infrastrukturer. Hvad skal der til for at udforske et udvidet felt for praksis og virke, og hvis de kunstneriske uddannelser skal understøtte mulighederne for bredere engagerede kunstnerskaber, hvordan kunne det så ske?

Vi har inviteret tre gæster med til samtalen. De arbejder hver især på forskellige vis med kunstnerisk praksis i et udvidet felt. De holder sig ikke inden for låste genre eller formater, og de interesserer sig også for formål, der rækker ud over den kunstneriske praksis– såsom klimaudfordringerne, skaberkraft og mental trivsel i forhold til de arbejdsbetingelser, man har som kunstner.

De tre gæster er:

Liv Vester Larsen, uddannet violinist fra Syddansk Musikkonservatorium. Liv er freelance musiker og arbejder som violinist og sanger / kor. 

Magnus Bruno, tog afgang fra Den Danske Scenekunstskole i musical i sommeren 2022. Magnus satte i sit afgangsprojekt fokus på det potentiale, han oplever musical som kunstform har for at arbejde mentale udfordringer og eksistentielle spørgsmål.

Radek Wośko, uddannet solist i jazz performance og komposition fra Syddansk Musikkonservatorium og har en Ph.d. i musik fra Academy of Music in Poznan (Polen). 

 Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her: https://caki.dk/project/entre-debat-live-udgivelsesformater-og-infrastrukturer/

Om ENTRE DEBAT LIVE

Som underviser, forsker eller studerende på en kunstskole skal vi spørge os selv, hvad kvalitet og relevans er i den kunstneriske praksis og virksomhed, og hvordan denne står i forhold til omverdenen?

Til at understøtte og udvikle disse refleksioner har CAKI inviteret en række samtalepartnere, som på forskellig vis er i kontakt med de kunstneriske uddannelser og kultursektoren bredere, til at drøfte spørgsmålet om eksterne relationer i kunsten og den kunstneriske virksomhed. ENTRE DEBAT LIVE er en del af ENTRE-programmet, der understøtter udviklingen af ​​entreprenørskab som vidensfelt på de videregående kunstneriske uddannelser.

Værterne for temaerne er undervisere fra ENTRE-netværket, der arbejder med entreprenørskab som vidensområde på de kunstneriske uddannelser. Læs mere om ENTRE-indsatsen her.