Pligt til at deltage
Som kanin forpligter man sig til: - at møde til undervisningen;
- at deltage i eksamensordningen.
Tilmelding
Tilmelding som kanin til specifikke hold det kommende år er nu lukket, og vi har dannet de kaninhold som der p.t. er brug for. Hvis du endnu ikke har hørt fra os, er du desværre ikke kommet i betragtning som kanin i dette studieår. Du kan dog fortsat udfylde den elektroniske blanket (husk at afkrydse de holdtider og -dage, du har mulighed for at deltage) og dermed få mulighed for at komme på venteliste. Hvis der skulle blive en plads ledig, vil du blive kontaktet. I slutningen af studieåret vil denne tilmeldingsmulighed blive lukket, indtil der i løbet af sommeren 2010 igen vil blive mulighed for at tilmelde sig studieåret 2010-2011.
Vær opmærksom på
Vi forbeholder os ret til at tage en kanin ud af ordningen, hvis forløbet viser sig ikke at fungere.
I forbindelse med deltagelse i studerendes eksamener, kan det i visse tilfælde være nødvendigt at kaninen beder om fri fra sin skole i begrænset omfang.
Afbud
Afbud på grund af sygdom og lignende skal meddeles på telefonnummer 32 68 67 00 i god tid. Husk at oplyse dit eget navn og din lærers navn, så vi kan give vedkommende besked. |