Spørgsmål og svar S-bachelor
Hvordan skal man præsentere sig selv på den indsendte demo cd? Du skal indsende 4-5 sange, der giver det mest præcise billede af din kunstneriske profil. Du skal altså præsentere dig selv, som du ønsker vi skal se dig.
Skal de indsendte sange være skrevet i forskellige stilarter? Nej, ikke nødvendigvis.
Skal teksterne være på dansk? Du kan indsende sange med tekster på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Andre sprog vil ikke kunne komme i betragtning.
Skal demo cd’en være et gennemproduceret, professionelt produkt? Ikke nødvendigvis. Du kan også vælge at indsende en cd med sange, der er optaget med en enkelt mikrofon.
Skal jeg selv synge og/eller spille på demo cd’en? Ikke nødvendigvis. Vi bedømmer dine evner som sangskriver, ikke som sanger/performer.
Skal jeg kunne spille et instrument for at søge ind på sangskriveruddannelsen? Ikke nødvendigvis. Vi optager fx gerne ansøgere, der skriver musik på computer.
Kan jeg få et personligt møde med en uddannelsesvejleder inden jeg søger ind? Du kan få svar på mange spørgsmål ved at læse hjemmesiden grundigt igennem. Hvis du herefter stadig har spørgsmål kan du henvende dig telefonisk eller sende en mail til uddannelsesleder Aage Hagen, aah@(if you can see this please update your browser)rmc.dk, 3268 6710.
Kan jeg få tilsendt optagelsesmaterialet med posten? Nej, optagelsesmaterialet findes kun på konservatoriernes koordinerede tilmelding www.musikuddannelser.dk.
Hvilke bilag skal jeg vedlægge ansøgningen? Du skal vedlægge din ansøgning en cd med 4-5 af dine egne sange - meget geren vedlagt tekster - samt dokumentation for indbetalt gebyr (kopi af kvitteringen for din indbetaling). Ansøgning og bilag skal indsendes i 5 eksemplarer. Ansøgningen må gerne hæftes sammen.
Hvor mange kommer ind på uddannelsen? Uddannelsen er normeret til 6 studerende om året.
Hvilken alder skal man have for at søge ind på uddannelsen? Konservatoriet har ingen aldersgrænse for ansøgere, men alderskriteriet indgår selvfølgelig ved sammensætningen af en årgang.
Skal min ansøgning være skrevet på dansk? Ja, men norsk og svensk accepteres også. Selve optagelsesprøven foregår på dansk.
Kan jeg gå på sangskriveruddannelsen uden at beherske dansk? Undervisningssproget er som udgangspunkt dansk. Undervisning med udenlandske gæstelærere eller i forbindelse med studierejser, vil dog typisk foregå på engelsk.
Er sangskriveruddannelsen SU-berettiget? Ja .
Kan jeg kombinere uddannelsen med studier i udlandet? Ja, der er mulighed for at søge om udvekslingsophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution.
Kan jeg have erhvervsarbejde, mens jeg går på uddannelsen? Sangskriveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver meget forberedelse. Du bør derfor kun have erhvervsarbejde i begrænset omfang.
Findes der andre videregående uddannelser for sangskrivere DK? Nej.
Kommer der en sangskriveruddannelse på kandidatniveau? RMC har ingen aktuelle planer om at oprette en kandidatuddannelse for sangskrivere.
Skal man have en gymnasial uddannelse for at blive optaget på sangskriveruddannelsen? Nej . |