Solist (SOL)

Formål
Solistuddannelsen, er et 2-årigt uddannelsesforløb, der kvalificerer dig som instrumentalist/sanger eller komponist på det højeste kunstneriske niveau.

Solistuddannelsens formål er at kvalificere dig yderligere til arbejdsmarkedet ved at udbygge din kandidatuddannelse med et specialiststudium. På solistuddannelsen lægges der særlig vægt på individuel, projektbaseret kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Forudsætninger
Solistuddannelsen henvender sig til professionelle musikere og komponister, der har afsluttet en rytmisk kandidatuddannelse eller har kvalifikationer på tilsvarende niveau, fx en kunstnerisk karriere på højt professionelt niveau.

Karrieremuligheder
En kandidat fra solistuddannelsen er en skabende og personlig kunstner med en markant kunstnerisk profil, der typisk arbejder som leder af egne orkestre og kunstneriske projekter. Beskæftigelsesmulighederne, der både er afhængige af markedskonjunkturerne i branchen samt kulturpolitiske prioriteringer, kan være stærkt svingende.

Kvalifikationer
Efter endt uddannelse vil du have opnået en række faglige, personlige og kreative kompetencer på højeste niveau. Du vil på det højeste kunstneriske niveau:

  • kunne udøve musik. med kreativitet, innovation og et overbevisende personligt udtryk
  • have dyb indsigt i selvstændigt kunstnerisk udviklingsarbejde.
  • være i besiddelse af musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer
  • være i stand til at træffe og begrunde personlige kunstneriske valg
  • have omfattende erfaring med og indsigt i projektarbejde
  • kunne skabe og udvikle musik og musikalske formidlingsformer
  • kunne kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder


Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
Solistuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, som svarer til 2 årsværk á 1620 arbejdstimer. Et årsværk omfatter alt arbejde i forbindelse med studiet, herunder undervisning, selvstudier, prøver og alle øvrige uddannelsesrelaterede aktiviteter.

På solistuddannelsen kan du vælge mellem to specialer:

  • Instrumentalt/vokalt speciale
  • Kompositionsspeciale

Uddannelsens eneste fagområde er det valgte speciale.

Her kan du se, hvordan fag og ECTS-point er fordelt på uddannelsen

Solistuddannelsens centrale fag er instrument-/sangundervisning eller komposition, afhængig af det valgte speciale. Du tilrettelægger selv dit studium i samarbejde med konservatoriet. Der er rig mulighed for at arbejde med egne projekter, både i Danmark og i udlandet. Det er dig og dine projekter, der er i centrum.

"The possibilities of what I can pursue are open and self-designed, which provides a great framework for a professionel programme. The programme offers invaluable opportunities and resources to perform and study with artists from inland and abroad." Kevin Brow, 2st year student, Toronto, Canada 2007/2007.

"The programme supported my professional development, and guided me in the artistic direction I really wanted to go. I understood the importance of working towards specific goals, stuff that I would use in a concert." Steinar Nickelsen, Norway, 2006-graduate.

Uddannelsen afsluttes med en offentlig koncert eller lignende.

Øvrige vilkår
Undervisningssproget er som udgangspunkt engelsk

 

 

Studie- og eksamensordninger

Optagelse

Læs mere om optagelseskrav og optagelsesprøver her.

  Siden er opdateret d. 14.06.2010 09:48
 
Rytmisk Musikkonservatorium| Leo Mathisens Vej 1, Holmen, 1437 København K, Tlf. +45 32 68 67 00, Fax. +45 32 68 67 66.rmc@(if you can see this please update your browser)rmc.dk