Komposition, arrangement, produktionI udviklingen af en selvstændig kunstnerisk profil er arbejdet med at skabe et personligt musikalsk materiale et afgørende omdrejningspunkt. Inden for faget Komposition/Arrangement/Produktion fokuseres der på en lang række forskellige aspekter af at sammensætte og strukturere toner, klange, rytmer og tekster. Ikke blot for at frembringe nye kompositioner, men i lige så høj grad for at arrangere og producere dem samt at analysere, reflektere over, fortolke og diskutere egen og andres musik. Undervisningen foregår i respekt for hver enkelt studerendes musikalske ståsted og med målsætningen om en frugtbar udvikling af den enkeltes kompositoriske potentiale. Den studerendes faglige udvikling inden for faget ses endvidere i sammenhæng med den produkt- og projektorienterede praksis inden for fagene Kunstnerisk Virksomhed og Undervisningsvirksomhed.
« Tilbage |