Optagelsesprøven: Sangskrivning (S)Form og indhold Optagelsesprøven består af en individuel samtale på ca. 20 minutter, hvor du får lejlighed til at uddybe og perspektivere dine professionelle mål og din motivation for at søge optagelse på uddannelsen.
Der vil ikke være mulighed for at spille musikeksempler i forbindelse med samtalen.
Bedømmelse Bedømmelsen foretages på grundlag af: - den skriftlige ansøgning
- de indsendte sange
- den individuelle samtale
Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - dit kunstneriske og faglige udviklingspotentiale
- din baggrund og erfaring
- dine visioner for dit fremtidige virke
- din personlige motivation for at søge optagelse på uddannelsen
Optagelse efter prøven På baggrund af optagelsesprøvens resultater bliver de bedst kvalificerede ansøgere optaget på uddannelsen. Hvis flere ansøgere er lige godt kvalificerede, vil hensyn til musiklivets behov kunne indgå i konservatoriets beslutning om optag. Der optages normalt 6 studerende på uddannelsen. På grund af det begrænsede antal studiepladser kan konservatoriet blive nødt til at afvise ansøgere, selv om de har bestået optagelsesprøven.
Senest en måned efter prøven vil du pr. brev få at vide, om du er optaget. |