Generelt om karaktergivning og eksamensformer

Eksaminer på Rytmisk Musikkonservatorium fordeler sig på to kategorier:

  • afsluttende eksaminer
  • standpunktsprøver

Ved bedømmelsen af visse eksaminer medvirker beskikkede eksterne censorer.

Bedømmelse
Der anvendes følgende former for bedømmelse:

  • karakterer efter 7-trins skalaen
  • bestået/ikke bestået
  • skriftlig udtalelse
  • skriftlig evaluering

Ved "skriftlig evaluering" forstås en gradueret bedømmelse af en på forhånd fastlagt række af færdigheder.

De fire bedømmelsesformer kan anvendes i kombination, f.eks. bestået/ikke bestået med en skriftlig udtalelse.

Bemærk: Per 1. august 2007 trådte den nye karakterbekendtgørelse i kraft.


Oplysningerne på hjemmesiden
De oplysninger om Rytmisk Musikkonservatoriums karaktergivning, som er tilgængelige på hjemmesiden, vedrører konservatoriets afsluttende eksaminer med ekstern censur fordelt på uddannelser, uddannelsestrin og fag.
Oplysningerne er baseret på karakterer efter 7-skalaen og på bestået/ikke bestået.
Udtalelser og skriftlige evalueringer indgår således ikke i oplysningerne.

Da der siden 2007 ikke har været afviklet prøver med ekstern censur om efteråret findes der ikke gennemsnitsberegninger for semester 07.2 og 08.2.

» Karaktergennemsnit