Aftagerpanel

Rytmisk Musikkonservatorium har med virkning fra studieåret 2009/2010 nedsat et aftagerpanel. Aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling. Aftagerpanelets anbefalinger og Rytmisk Musikkonservatoriums opfølgning herpå indgår i konservatoriets rapportering til ministeriet. Formændene for aftagerpanelerne kan afgive fælles anbefalinger til kulturministeren på tværs af uddannelsesområde, og aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra uddannelsesinstitutionen.

Formand og medlemmer

Kulturministeren har udpeget Henrik Daldorph, direktør i Sony Music Denmark og medlem af IFPI Danmarks bestyrelse, som formand for aftagerpanelet. Rektor og formanden har udpeget de eksterne medlemmer af aftagerpanelet, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede fra Rytmisk Musikkonservatorium. Medlemmerne er:

  • Caroline Henderson, sanger og kapelmester
  • Lennart Ginman, bassist og musikchef i Copenhagen Jazzhouse
  • Kristian Riis, guitarist i Nephew og partner i Volcano Management
  • Lise Cabble, sangskriver
  • Maj-britt Kramer, pianist og koordinator for MGK på Sankt Annæ Gymnasium
  • Ole Thøger, leder af Musikhøjskolen på Frederiksberg.

Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Formanden indkalder aftagerpanelet til møde mindst 3 gange årligt, samt efter behov. Rektor deltager i aftagerpanelets møder. Formanden deltager i konservatorierådsmøder i de tilfælde, hvor rådets drøftelser vedrører overordnede spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, dog mindst to gange årligt.

Se Bekendtgørelse om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner her.

  Siden er opdateret d. 02.09.2010 13:12
 
Rytmisk Musikkonservatorium| Leo Mathisens Vej 1, Holmen, 1437 København K, Tlf. +45 32 68 67 00, Fax. +45 32 68 67 66.rmc@(if you can see this please update your browser)rmc.dk