 Rytmisk Musikkonservatoriums enhed for Forskning og udvikling (FoU) har besluttet at udsende nyhedsbrev hvert kvartal som led i formidlingen af konservatoriets resultater inden for FoU-området. Nyhedsbrevet sendes til konservatoriets samarbejdspartnere, brancheorganisationer og vore kandidaters primære arbejdsmarkedsområder. Nyhedsbrevet udsendes i marts, juni, oktober og december.
På Rytmisk Musikkonservatoriums hjemmeside http://www.rmc.dk/forskning_og_udvikling kan interesserede læse mere om FoU-enhedens visioner, indsatsområder og igangværende projekter samt læse tidligere nyhedsbreve.
Med venlig hilsen Lars Brinck, FoU-ledelsen Afsluttede FoU-projekterSummer On The Moon af docent Jens Skou Olsen. Seneste papir-udgave af Jazzspecial bringer en yderst positiv anmeldelse af RMC-docent Jens Skou Olsens CD "Summer On the Moon", der er blevet til som en del af Jens' kunstneriske udviklingsarbejde på RMC. I Jazzspecial skriver Boris Rabinowitsch bl.a., at Summer On The Moon "... får mig til at tænke over hvornår jeg senest har hørt en dansk pladeudgivelse der udstråler samme visionære kraft og som har kunnet fortrylle mig i samme grad. En plade der i ordets egentligste forstand fortjener beskrivelsen fantastisk". Medvirkende på CD'en inkluderer bl.a. RMC-docenterne Sanne Graulund og Jonas Johansen, samt studieadjunkt/lydtekniker Tim Harris. Læs mere her: http://www.summeronthemoon.dk/
Surround Projekt af Studieadjunkt og lydtekniker Tim Harris. Projektet har undersøgt de muligheder for videreudvikling af stereomikset til surround, som RMC’s nye 5.1 surroundmix-studie giver mulighed for. Projektet kan lånes på biblioteket. FoU 08/09-12
Det filmiske tonesprog af Docent Jesper Sveidahl. Udvikling af et personligt filmisk tonesprog med inddragelse af såvel akustiske, elektroniske og samplede lydkilder. Docent Jesper Sveidahl. Projektet kan lånes på biblioteket. FoU 08/09-15
Elektroniske kompositioner af Lektor Anders P. Jensen Projektets kunstneriske ambition er øget fokus på teksturen snarere end på melodik, harmonik og rytmik. Projektet kan lånes på biblioteket. FoU 08/09-23
Musikpædagogiske problemstillinger i musikpædagogisk praksis af studielektor Torben Westergaard. Projektet kan lånes på biblioteket. FoU 08/09-21a
Rytmisk musikalsk udvikling alene eller sammen / Sammenspil i instrumentalundervisningen af docent Jesper Sveidahl og studielektor Simon Thorsen. Projektet er fortløbende og involverer aktuelt lærere og elever på Køge Kommunale Musikskole i en række nye og spændende undervisningsforløb. Nu foreligger en statusrapport fra de første projektfaser. Rapporten kan læses her. FoU 08/09-2
Øvrige nyhederDocent Jens Skou Olsen inviteret som oplægsholder ved internationale konference. Som een ud af tre forskere i Europa har docent Jens Skou Olsen fået antaget to artikler på Kean University i USA i forbindelse med en peer reviewed konference med titlen "Educating the Creative Mind", som afholdes i første uge af marts 2010 med deltagelse af bl.a. Howard Gardner og Liora Bresler. De to artikler, som Jens præsenterer på konferencen omhandler vækstbaseret læring og kreativitetens intentionalitet, som Jens i de seneste år har udforsket som en del af sit FoU arbejde på Rytmisk Musikkonservatorium. Læs mere om konferencen på www.kean.edu/~creative
Konference om kulturel inklusion. Adjunkt Henrik Marstal repræsenterer RMC ved konferencen: ”KUNSTEN AT INKLUDERE - lige adgang til kulturlivet!" Konference om Danmarks kulturliv: om inklusion/eksklusion af landets borgere med interkulturel baggrund. Debat og erfaringsudveksling om interkulturelle kompetencer og strategier i erhvervs- og kultursektoren Den 28.-29. januar i København Mere info på: http://www.kunstoginterkultur.dk/konference
Nordplus NNME Intensiv-kursus i Hamar, Norge. Lektor Lars Brinck præsenterede resultater fra sit seneste forskningsarbejde i foredraget: ”Social Justice and Inclusion. Rhythmic music per se?” ved kurset, hvor Ph.D.- og kandidatstuderende fra hele Norden deltog, her iblandt 2 fra RMC. Rapporten kan læses her.
______________________________________________________________
Hvis du ikke ønsker at modtage FoU-Nyt fra Rytmisk Musikkonservatorium, kan du sende en mail til Ole Pedersen  |