|
Nyheder 2009Nyheder om Rytmisk Musikkonservatorium, 2009. | |
|
Lars Harboe udgiver "Roof On Fire"Lars Harboe (RMC-dimittend fra 2006), har netop udgivet albummet "Roof On Fire".
Vesterbrobladet skriver følgende i deres anmeldelse: "Tonen er sprød og energisk, og der er en feel-good stemning på hele albummet. Teksterne er unikke og vidner om et stort sangskrivertalent."
Læs mere og lyt på myspace.com/larsharboe og myspace.com/roofonfiremusic | |
|
Jens Skou Olsens "Summer On the Moon" får flot anmeldelse i Jazzspecial.Seneste papir-udgave af Jazzspecial bringer en yderst positiv anmeldelse af RMC-docent Jens Skou Olsens CD "Summer On the Moon", der er blevet til som en del af Jens' kunstneriske udviklingsarbejde på RMC.
I Jazzspecial skriver Boris Rabinowitsch bl.a. "... får mig til at tænke over hvornår jeg senest har hørt en dansk pladeudgivelse der udstråler samme visionære kraft og som har kunnet fortrylle mig i samme grad. En plade der i ordets egentligste forstand fortjener beskrivelsen fantastisk".
Medvirkende på CD'en inkluderer bl.a. RMC-docenterne Sanne Graulund og Jonas Johansen, samt studieadjunkt/lydtekniker Tim Harris.
Læs mere her. | |
|
Kandy Kolored Tangerine udsender debut-album"The Perfect Swell" hedder første CD fra Kandy Kolored Tangerine, der bl.a. består af RMC-studerende Christian Sekjær og Jacob Falk (RMC-dimittend fra 2008) - og den får flotte ord med på vejen på både Gaffa.dk og Soundvenue.dk.
Læs og lyt på Kandy Kolored Tangerine's Myspace. | |
|
Ny CD fra Malene Mortensen"Agony & Ecstasy" hedder seneste (og femte) soloalbum fra Malene Mortensen, der er 2.-års kandidatstuderende på RMC. Albummet er produceret af Malene, i selskab med Lars Nilsson og orkestret, der består af Carl Mörner Ringström (1. års kandidatstuderende på RMC), samt Magnus Hjorth, Petter Eldh og Snorre Kirk (RMC-dimittender fra 2009).
Læs og lyt på malenemortensen.com og myspace.com/malenemortensen | |
|
"Kunst møder videnskab, og ny musik bryder ud".Under ovennævnte overskrift bringer Videnskab.dk et interview med Randi Laubek (RMC-dimittend fra 1999).
Læs interviewet her. | |
|
Frokostkoncert på RMCOnsdag d. 9.12. er der igen frokost-koncert på RMC.
Kl 12.00 spiller RMC-studerende Mathias Holm duo sammen med Karrierekanon-vinder Ida Østergård. Det foregår i RMC's kantine, og der er gratis adgang til koncerten.
Læs mere på Ida Østergård's Myspace. | |
|
Ny CD fra Jens Skou OlsenJens Skou Olsen Group, ledet af RMC-docent Jens Skou Olsen, har netop udsendt CD'en "Summer on the Moon".
Læs mere om udgivelsen på orkestrets hjemmeside og hos Musikeren.dk. | |
|
CALLmeKAT er inviteret til både EuroSonic og SXSWSidste år udgav Katrine Ottosen (RMC-dimittend fra 2007), under navnet CALLmeKAT, den roste debutplade "Fall Down", som nu står til at blive udgivet i USA. Laptop-singer/songwriteren kan nu annoncere, at hun både spiller på EuroSonic Festival i Holland og på SXSW i Austin, Texas.
Læs mere i Gaffa og på CALLmeKAT's myspace. | |
|
Legatpenge fra tangomusikVed en koncert med DR's Big Band, der finder sted i koncerthuset under ledelse af den norske dirigent Gier Lysne fredag den 4. december i Koncerthuset, vil der blive foretaget uddeling af priser fra Jacob Gades Legat.
Blandt de fire modtagere af Jacob Gades Legats Store Priser på 100.000 kr. er Jesper Thorn, der er 2. års kandidat-studerende ved RMC og Frederick Menzies, RMC-dimittend fra 2009.
Flere oplysninger om koncerten og legatuddelingen på DR's hjemmeside. | |
|
"Potentiale: At tænke som en svensker"Med ovenstående overskrift behandler Weekendavisen (27.11.09) en netop udgivet rapport, der er bestilt af KODA, IFPI, Rytmisk Konservatorium, DPA og DJBFA. Rapporten konkluderer at der er et stort uforløst potentiale i dansk musikeksport. Ifølge cand.mag. i musikvidenskab, Anders Juhl , der er forfatter til rapporten, kan de strukturelle forskelle ikke forklare hele forspringet: »Selv når man korrigerer for forskellen i befolkningstal, de mange internationale forlag, der har hovedkontor i Sverige og tager højde for for de indtægter som svenskerne stadig får fra tidligere succeser før 1995 som for eksempel ABBA, så er der stadig et uindfriet vækstpotentiale. Vi bør kunne tjene 20 millioner kroner mere om året alene på de indtægter som komponister modtager for afspilning af deres sange for eksempel på udenlandsk radio og tv.« På www.rmc.dk følger vi den fortsatte debat. | |
|
Danmarks gospeldronning er fyldt 70.Etta Cameron - RMC-docent, gospel-sangerinde, skuespiller, "Scenen er din"-dommer m.m. - er netop fyldt 70 år, uden dog at sætte tempoet ned. Etta er, sammen med RMC-docent Nikolaj Hess aktuel med CD'en "Etta" og hun påbegynder sin årlige Christmas Gospel-tour 27.11.09.
Etta's hjemmeside har flere oplysninger om både tour-datoer og CD'en "Etta".
Artikler om Etta i anledning af 70 års fødselsdagen i bl.a. Fyens Stiftidende og Vejle Amts Folkeblad. | |
|
“Darklands” - en nykomponeret teaterkoncertTeaterteknikerstuderende fra 4. år har i samarbejde med instruktøren Kenneth Kreutzmann og scenografen Nia Damerell, arbejdet med den musikdramatiske teaterform. Det har udmøntet sig i forestillingen "Darklands", der er en absurd fortælling om en mands rejse gennem sin underbevidsthed, mens han jagter kærligheden. Musikken til forestillingen er komponeret af RMC-studerende Ulla Stein Pihl, der også er kapelmester. I koncerten medvirker desuden dansere fra Skolen for Moderne Dans og musikere fra Rytmisk Musikkonservatorium.
Yderligere information her. | |
|
RMC-dimittender med på Steffen Brandts gendigtede Dylan"Baby Blue" er titlen på en teaterkoncert med Steffen brandt og Trine Dyrholm, der er bygget op omkring Steffen Brandts gendigtede Dylan-sange. Forestillingens live-band består bl.a. af Rune Kjeldsen, RMC-dimittend fra 2002, Simon Toldam, RMC-dimittend fra 2006 og Jacob Funch, RMC-dimittend fra 2006.
"Baby Blue kan ses på Betty Nansen Teatret fra 28.11.09 til 23.01.10, billetter og info her. | |
|
Hanne Boel og Carsten Dahl spiller duoRMC-professor Hanne Boel spiller koncerter med pianisten Carsten Dahl, duoen kan opleves på Jazzhouse onsdag d. 18.11., i Toldkammeret i Helsingør torsdag d. 19.11, og i Gjethuset i Frederiksværk lørdag d. 20.11. | |
|
Liva Andersson udsender debut-album.Sangerinden Liva Andersson, der dimitterede fra RMC i 2002 har netop udsendt sit debutalbum. Tracks fra og info om CD'en, der hedder "Presence", kan høres på Liva's myspace og website. | |
|
Dansk Center for SangproduktionDansk Center for Sangproduktion er titlen på et projekt, igangsat af et konsortium bestående af Koda, Dansk Musikforlæggerforening (DMFF), Danske Populærautorer (DPA), Danske Jazz, Beat og Folk Autorer (DJBFA), IFPI Danmark og Rytmisk Musikkonservatorium (RMC). Projektet er gennemført med støtte fra Kunstrådets Musikudvalg og Kopifon. Projektets første fase foreligger nu i form af en undersøgelse, der har søgt at afklare behovet for etableringen af Dansk Center for Sangproduktion. Undersøgelsen er foretaget af Anders Juhl på vegne af konsortiet.
Hvad er Dansk Center for Sangproduktion? Formålet med Dansk Center for Sangproduktion er at styrke kvaliteten i dansk sangskrivning, både kunstnerisk og kommercielt. Den primære målgruppe er professionelle sangskrivere/producere inden for den brede mainstream pop, der har potentiale til en national/international karriere. Dansk Center for Sangproduktion skal først og fremmest være et kreativt produktionsmiljø, hvor sangskrivere/producere kan mødes og arbejde sammen i forskellige konstellationer, og udveksle ideer og erfaringer. Centeret kan derudover være et uformelt mødested for sangskrivere, producere, musikforlag, plade- og produktionsselskaber.
Hvad giver undersøgelsen svar på? Behovsundersøgelsen afdækker bl.a. følgende spørgsmål: • Hvilke erfaringer findes der fra lignende tiltag? • Er der behov og opbakning i branchen til centeret? • Hvem er centerets interessenter? • Hvilke aktiviteter skal projektet rumme? • Hvordan kan centeret drives?
Læs rapporten om behovsundersøgelsen her. | |
|
Frokostkoncerter på RMCI november præsenterer RMC de en række intime tirsdagskoncerter. Koncerterne er offentligt tilgængelige, og der er gratis adgang.
10.11.09: MBL 2 årg. - Benhårde beats og håndholdte grooves Arbejder i faget SDS pt. på en bodypercussion komposition og giver en 5 minutters smagsprøve på denne måde at kombinere musik og bevægelse.
17.11.09: Signe Mansdotter, sanger, BA 3.
18.11.09: Rune Lohse, trommeslager, BA 2. | |
|
Rektor: Ingen piger er et kæmpe problemForsvindende få af de kvindelige studerende på Rytmisk Musikkonservatorium spiller et instrument, og det får rektor Henrik Sveidahl til at råbe op og kritisere systemet.
På DR's hjemmeside uddybes kritikken. | |
|
Tænketanken anbefaler.Den rytmiske tænketank, der har RMC-adjunkt og ph.d. i musikvidenskab, Henrik Marstal, som formand, har barslet med deres anbefalinger til politikerne i forhold til at styrke vilkårene for den rytmiske musik.
De 14 anbefalinger kan ses på tænketankens hjemmeside. | |
|
Musiktraditioner mødes i Vietnam.I forbindelse med Statsbesøget i Vietnam, 2.-9. november 2009, vil en til lejligheden sammensat trio fra Rytmisk Musikkonservatorium være på besøg i Hanoi, hvor de skal indlede et samarbejde med Vietnam National Academy of Music. Professor Django Bates og docent Jens Skou Olsen, vil sammen med RMC-studerende Mads Emil Nielsen afholde workshops og masterclasses, men også spille koncerter.
Læs den officielle pressemeddelelse fra Kunstyrelsen her. | |
|
Mozambique-stævneuge på RMCRytmisk Musikkonservatorium afholder i uge 41 stævneuge med fokus på musik på Mozambique.
Det betyder at i dagene 5. – 9. oktober er den normale undervisning for vore musik-bachelorstuderende (1. – 3. årg.) suspenderet og erstattet af undervisning af anderkendte gæstelærere fra Mozambique. Fredag aften den 9. oktober spiller alle 10 hold koncerter à 15 min. varighed for på den måde at vise publikum hvad holdene har lært i ugens løb. Koncerterne indgår som RMCs bidrag til Kulturnatten og vi glæder os til at byde velkommen til rigtig mange gæster udefra denne aften ml. kl. 20 - 23.00. | |
|
Randi Laubek udgiver sit femte album.Randi Laubek (RMC-dimittend fra 1999) har netop udgivet sit femte album "Sun Quakes", som hun selv har både indspillet og produceret.
Gaffa.dk bringer i den forbindelse et interview der kan læses her.
Dr.dk anmelder albummet her. | |
|
Frokostkoncerter på RMCI uge 40 præsenterer RMC de første af en række intime tirsdagskoncerter i henholdsvis koncertsalen og kantinen. Koncerterne er offentligt tilgængelige, og der er gratis adgang.
Tirsdag 29.9 kl. 12.00 – 12.30 i Kantinen: Mette Skou med trio (Mette Skou: vokal/klaver, Alexander Kraglund: violin/mundharpe/klokkespil/kor, Anna Mose: kor)
Onsdag 30.9 kl. 12.15 – 12.45 i Koncertsalen: Søren Gemmer Trio (Søren Gemmer: flygel, Mareike Wiening: trommer, TBA: bas) - Koncerten er en del af et kursusforløb på LT-uddannelsen
Torsdag 1.10 kl. 12.00 – 12.30 i Kantinen: Clara Bryld, Cecilie Friedman og Nynne Hansen Synger og spiller på bl.a. ukulele, klokkespil og melodika
Lyt og læs mere på Mette Skous Myspace, Søren Gemmers Myspace og Clara Brylds Myspace. | |
|
RMC-studieadjunkt kompilerer electronica.Elektronisk Tirsdag er kompileret af electronica-passionisterne Thomas Borre (studieadjunkt på RMC) og Carl Emil Amundsen, der har slået kræfterne sammen for at samle en bred vifte af de allerbedste hjemlige electronica-producere. Hver især har disse bidraget med eksklusive tracks, og resultatet er en særdeles mangfoldig trackliste, der illustrerer den frugtbare alsidighed, der hersker på den danske electronica-scene. Kompilationen er til dato den mest udtømmende præsentation af dansk electonica-know-how. Hele 27 artister medvirker og repræsenterer en stor del af den elektroniske genreskala. De medvirkende artister svinger både alders- og erfaringsmæssigt. Således står sværvægtere som Lulu Rouge, System og Trentemøller side om side med unge debutanter som Eloq, Bokal, Nabo og Yeti.
Læs mere og lyt på Elektroniske Tirsdages Myspace. | |
|
Carlas er klar med album nr 2.Mandag den 21. september udkommer det andet album med det dansksprogede band Carlas. Albummet har blot titlen 'Carlas' og udkommer på A:Larm. Adjunkt Henrik Marstal har produceret, og to tredjeårsstuderende på lydteknikeruddannelsen, Søren Brylle og Emil Sauer, har været teknikere. Endvidere medvirker førsteårsstuderende på sangskriveruddannelsen, Annika Aakjær, som solist på et enkelt nummer og synger kor på et andet.
Læs mere og lyt på Carlas Myspace. | |
|
RMC er rigt repræsenteret i "Come Together" på Østre GasværkSom det første teater i verden har Østre Gasværk fået rettighederne til frit at fortolke The Beatles samlede sangkatalog. Det er der kommet teaterkoncerten "Come Together" ud af. Forestillingen er skabt af Nikolaj Cederholm, arrangeret af Jens og Peter Hellemann (RMC-dimittender fra henholdsvis 1996 og 1998), og blandt solister og band findes flere nuværende og tidligere RMC-studerende, bl.a. Annika Aakjær (studerende på RMC's nye sangskriveruddannelse), Sara Grabow (RMC-dimittend fra 2005), Björn Jønsson (RMC-dimittend fra 2002) og Frederik Damsgaard (RMC-dimittend fra 1999).
Læs mere om forestillingen, der spiller frem til 9.1.2010, på Østre Gasværks hjemmeside. | |
|
Django Bates udgiver "Interval Song".Komponist, RMC-professor, StoRMChaser-leder m.m., Django Bates, har netop udgivet bogen "Interval Song" på forlaget Edition Peters.
Læs mere på forlagets hjemmeside , eller på Django Bates' hjemmeside. | |
|
RMC-studerende vinder Young Nordic Jazz Comets.1.-års studerende på RMC's Musiker-linie, Ingimar Andersen, har netop, med sit orkester The Ingimar Andersen Quartet, vundet førsteprisen ved Young Nordic Jazz Comets-finalen i Oslo.
Læs mere på Young Nordic Jazz Comets hjemmeside. | |
|
Nikolaj Hess får flotte anmeldelser i Politiken.Rmc-docent Nikolaj Hess' seneste 2 udgivelser får henholdsvis 5 og 6 stjerner i Politiken, samt flotte ord med på vejen. Global Motion "Global Motion+", med Nikolaj Hess, Marc Mommaas, John Hebert, Tony Moreno, Ben Monder og Jeff Ballard anmeldes her. Spacelab "The Champ", med Niklaj Hess, RMC-dimittend Mikkel Hess, samt Anders Christensen anmeldes her. | |
|
Musikzonen Kickoff 2009.Vær med fra starten når Musikzonen kickstartes med en konference, hvor innovative kræfter, erfaring og viden står klar til at få musik og erhverv til at spille sammen. Kickoff 2009-konferencen afdækker Musikzonens mange muligheder og skaber rum for debat, inspiration og netværk. Konferencen foregår tirsdag d. 6. oktober 2009, kl. 9.15-16.00 hos Dansk Industri, København.
Til konferencen kan du: - høre om de økonomiske og innovative potentialer i musikbranchen. - blive inspireret af erhvervslederens, spillestedets, kunstnerens og forskerens indgangsvinkel til vækst, netværk og samarbejde. - få svar på, hvilke behov Musikzonen skal dække og tilfredsstille. - undersøge hvad du, dit netværk eller din virksomhed kan bruge Musikzonen til - og omvendt. - møde Musikzonens bestyrelsesformand.
Musikzonen blev etableret i maj 2009 og er den fjerde af de fire oplevelseszoner, som er blevet til på initiativ og økonomisk støtte fra erhvervsministeriet.
De 9,4 mio. kr. til Musikzonen fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler skal styrke Danmark i det globale samspil. Aktiviteterne medfinansieres med min. 50 pct. fra parterne i Musikzonens konsortie, der består af KODA, IFPI, DMF, KODA, Danske Erhverv, DI ITEK, TDC, CBS, ROSA/SPOT og Rytmisk Musikkonservatorium.
Læs mere om Musikzonen på www.musikzone.dk, hvor du også kan tilmelde dig konferencen. | |
|
DPA's Jazzkompositionspris til RMC-dimittend.Blot få måneder efter at have afsluttet sin kandidateksamen fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, vandt trommeslageren Snorre Kirk torsdag d. 3. september finalen i DPA's (Danske Populær Autorer) Jazzkompositionspris, som udover æren også bestod af en check på 15.000,- kroner. De andre finalister var pianisten Jens Bech Hald fra Aalborg samt RMC-dimittend Magnus Hjorth. Prisoverrækkelsen foregik i Aarhus Musikhus under Aarhus Festuge, hvor de tre finalister spillede et lille sæt hver á en halv time, inden vinderen blev offentliggjort.
Hør vindernummeret og læs mere på: www.myspace.com/snorrekirk | |
|
Mouritz/Hørslev Projektet får 5 stjerner i Berlingske Tidende.RMC-studerende på solist-uddannelsen, Mads Mouritz, og forfatteren Lone Hørslev, udsender d. 7. september deres andet album under bandnavnet Mouritz/Hørslev Projektet. Besøg bandets officielle hjemmeside.
Berlingske Tidende kvitterer med 5 stjerner i deres anmeldelse, der kan læses her. | |
|
RMC får besøg af den cubanske Rumba-gruppe "Los Reyes del Tambor". Navnet kan oversættes til "trommernes konger", og det er da også én af Cubas førende rumba-grupper der besøger RMC i uge 37. Los Reyes del Tambor besøger primært RMC for at undervise MBL-studerende, men også for at lave en Rumba-danse-workshop og spille en koncert, hvortil der er offentlig adgang.
Onsdag d. 9.9.09 er det officielle program: - kl. 18:30-19:30 er der Rumba-danse-instruktion v. danserne fra "Los Reyes del Tambor" samt stort akkompagnerende orkester. - kl. ca. 21:00 er der koncert i Club Conscious med "Los Reyes del Tambor". | |
|
Hanne Boel i "Aftenshowet" på DR1Onsdag d. 2.9.09 bragte DR1's "Aftenshowet" et interview med RMC-professor Hanne Boel.
Se "Aftenshowet" på DR's hjemmeside. | |
|
Danmarks kulturstuderende giver deres bud på en grønnere verdenKulturministeriets konference COP Kreativ løber af stablen den 26. september 2009 på Kunstakademiets Arkitektskole i København.
De kreative studerende skal dyste om, hvem der har de bedste ideer til gennem kunst og kultur at øge menneskers klimabevidsthed, og hvem der har de bedste kreative bud på en bæredygtig fremtid.
RMC-studerende Magnus Hyllested Friis er med i konkurrencen med projektet Ray of Shadow.
Læs mere på COP Kreativ's website. | |
|
Hannah Schneider albumdebuterer og åbner ny sceneHannah Schneider, RMC-dimittend fra 2008, udsender til september sin solo-debut. Albummet er blevet til i tæt samarbejde med producer og trommeslager Kåre Kabel Mai, RMC-dimittend fra 2007, og guitaristen Andreas Käehne, RMC-dimittend fra 2006.
Læs mere om projektet på Gaffa.dk
Hannah Schneider giver koncert ved åbningen af Amager Bio's nye scene, Beta, lørdag d. 29.8. Læs mere om den nye scene på Gaffa.dk og på Amager Bio's hjemmeside. | |
|
RMC's nye sangskriveruddannelse på DR's P1P1-programmet "P1 Morgen" har netop bragt et indslag om RMC's nye sangskriveruddannelse. Medvirkende er Liv Lykke og Kværn (kommende studerende på uddannelsen), samt uddannelsesleder Aage Hagen.
Hør indslaget her. | |
|
Rapper indtager Rytmisk MusikkonservatoriumDagbladet Information har interviewet rapperen Kværn (Christian Kværndrup), om hans forventninger og tanker omkring at skulle starte på RMC's nye sangskriveruddannelse, der har studiestart til september.
Læs interviewet her | |
|
Basix: nyt album og turnéVokalgruppen Basix, der har RMC-studielektor Anders Ørsager som medlem, udgiver albummet "Diversity" til september. Udgivelsen bliver fulgt op af en større danmarks-turné.
Se spilleplan og læs mere på www.basix.dk | |
|
Ny i kulturlivet: Maria BertelUnder overskriften "Musik eller støj" bringer gratisavisen Metroxpress - i serien "Ny i kulturlivet" - et portræt og interview med trombonespiller Maria Bertel, der dimitterede fra RMC i juni 2009.
Læs portræt og interview i Metroxpress. | |
|
Hanne Boel er ansat som professor på RMCEfter en lang ansættelsesprocedure med eksternt, internationalt sammensat bedømmelsesudvalg samt internt ansættelsesudvalg, har RMC pr. 1. august ansat Hanne Boel som professor i sang i den kommende femårige periode.
Rektor Henrik Sveidahl udtaler: "Jeg er rigtig glad for, at vi kan besætte denne stilling med så markant en profil. Hanne vil med sin store erfaring fra en omfattende og vidtfavnende karriere som solist kunne yde et mærkbart bidrag til udviklingen af konservatoriets sangeruddannelse i tæt samarbejde med de andre sanglærere."
Læs mere i Politiken og Berlingske Tidende. | |
|
RMC ansætter fem nye studieadjunkterRytmisk Musikkonservatorium har ansat fem nye studieadjunkter, de fem er:
Thomas Borre, studieadjunkt, Branchekendskab Morten Büchert, studieadjunkt, Musikproduktion Thomas Fryland, studieadjunkt, Trompet HI Rune Thorsteinsson, studieadjunkt, Sang, dans og spil Kresten Osgood, studieadjunkt, Trommer HI
Klik på navnene for at blive viderestillet til studieadjunkternes personlige hjemmesider. | |
|
Rundt om Fredrik LundinFagbladet "Musikeren" bringer i deres juli/august-udgave et interview med saxofonist og studieadjunkt Fredrik Lundin.
Læs interviewet her. | |
|
RMC på Copenhagen Jazz FestivalLørdag d. 4.7. optræder 8 RMC-relaterede orkestre på Solbjerg Plads, som en del af Copenhagen Jazz festival 2009. Koncerterne arrangeres i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium og Frederiksberg Musikbibliotek.
Se programmet her. | |
|
Rytmisk Musikkonservatoriums enhed for Forskning og udvikling (FoU)Rytmisk Musikkonservatoriums enhed for Forskning og udvikling (FoU) har besluttet at udsende nyhedsbrev hvert kvartal som led i formidlingen af konservatoriets resultater inden for FoU-området. Nyhedsbrevet sendes til konservatoriets samarbejdspartnere, brancheorganisationer og vore kandidaters primære arbejdsmarkedsområder. Nyhedsbrevet udsendes i marts, juni, september og december.
Interesserede kan læse mere om FoU-enhedens visioner, indsatsområder og igangværende projekter her. | |
|
Kulturministeriets pulje til kultur og klimaprojekter støtter RMC-studerende3.-års Musiker-studerende, Magnus Hylander Friis, har fået bevilget 14.200 kr fra Kulturministeriets pulje til kultur og klimaprojekter.
Magnus beskriver selv sit projekt således: ”Jeg har skrevet en suite, som både er meget komponeret og improviseret. Efterfølgende har jeg været i Bergen, for at indspille en kunstfilm til musikken med min søster som studerer på kunstakedemiet der. Idéen var at skabe nogle billeder udfra musikken og ikke omvendt”.
Læs mere hos Kulturarvstyrelsen og hos Risantikvaren i Norge. | |
|
Underground Music Award til CallMeKatLørdag d. 13.6. uddeltes Underground Music Awards. UMA er en sammenslutning af arrangører der ønsker at sætte fokus på upcoming danske acts med professionelle ambitioner.
Vinder i kategorien "Alternative" blev CallMeKat (Katrine Ottosen, RMC-dimittend fra 2007).
Læs mere på Gaffa.dk | |
|
Forpligtende samarbejdsaftale mellem Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Rytmisk MusikkonservatoriumDet Kgl. Danske Musikkonservatorium og RMC har netop underskrevet en forpligtende samarbejdsaftale, der bl.a. betyder at det er besluttet at lave en fælles kandidatuddannelse for tonemestre/lydteknikere.
Læs mere samarbejdet, samt kommentarer fra rektorerne, i Berlingske Tidende. | |
|
Nyt live-koncept fra Det Kgl. Teater og Bandbase.dk åbnes med CallMeKatHver fredag sommeren over arrangerer Det Kongelige Teater, i samarbejde med BandBase.dk, en række koncerter med den øvre del af vækstlaget på den rytmiske musikscene. Koncerterne foregår i Restaurant Ofelias udendørs café ved Skuespilhuset.
Anmelderroste CallMeKat (Katrine Ottosen, RMC-dimittend fra 2007) åbner koncertrækken fredag d. 12. juni.
Læs mere på Gaffa.dk, se programmet på Det Kgl. Teaters web, og lyt til musikken på CallMeKat's myspace. | |
|
Dansk forårDet franske tidsskrift Jazz Magazine bringer, i deres juni-nummer, et interview med RMC-professor/stoRMChaser-leder/m.m. Django Bates.
Læs interviewet (på fransk) her. | |
|
Betagende debutantHannah Schneider, RMC-dimittend fra 2008, får flotte anmeldelser for sin koncert på den netop overståede Spot Festival.
Læs mere på soundvenue.dk og gaffa.dk. | |
|
Lilyphone har vilje og mandsmodLilyphone, dansk country-orkester med gryende succes i USA - og ledet af Marie Keis Uhre, RMC-dimittend fra 2006 - får 4 stjerner og flotte ord med på vejen i Berlingske Tidende. | |
|
Afgangskoncerter 2009Fra 9.6.2009 til 18.6.2009, præsenterer Rytmisk Musikkonservatorium 26 koncerter med 2009's dimittender:
Koncerterne er offentligt tilgængelige og der er gratis adgang
Se spilletidspunkter og læs mere om dimittenderne (Musikuddannelserne, Music Management og Lydteknikeruddannelsen) her. | |
|
Steppeulv til kommende RMC-studerendePå weekendens netop overståede Spot-festival i Århus blev årets "Steppeulv"-priser uddelt.
Annika Aakjær, kommende studerende på RMC's nye sangskriveruddannelse, modtog prisen som "Årets håb" i skarp konkurrence med bl.a. Fagget Fairys og Mike Sheridan.
Læs mere på Spot's hjemmeside og på Gaffa.dk. | |
|
Jonas Struck nomineret til Nordisk Råds MusikprisJonas Struck, RMC-dimittend fra år 2000 og drivkraft bag Swan Lee og Bugpowder er, med kvartetten Thunderstruck, nomineret til Nordisk Råds Musikpris.
Prisvinderen offentliggøres d. 2. juni.
Læs mere i Musikerens e-NYT. | |
|
Fusioner på Kulturministeriets uddannelsesinstitutionerEt bredt flertal i Folketingets kulturudvalg har netop indgået en aftale om, at der pr. 1. januar 2010 skal gennemføres fusioner af Det Jyske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium, samt af Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater.
Rytmisk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er ikke berørt af aftalen.
Se den politiske aftale her: Aftale om de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Og læs mere i Musikerens e-NYT. | |
|
Magnus Hjort Trio leverer stærkt debutalbum"Magnus Hjorth Trio leverer med 'Loco Motic' et stærkt jazzudspil, der håndterer det traditionelle format med overskud." skriver Politiken i deres anmeldelse af den DMA Jazz-nominerede RMC-studerende Magnus Hjort Trio's debut-CD.
Læs hele anmeldelsen her. | |
|
Afgangskoncerter 2009Listen over Rytmisk Musikkonservatoriums afgangskoncerter for 2009 ligger nu klar.
Se navne og spilletidspunkter her. | |
|
Koncert med Jonas Johansens nye flamencojazzkonstellationTirsdag 26/5 kl. 20.00 spiller Jonas Johansens nye flamencojazzkonstellation i Koncertsalen på Rytmisk Musikkonservatorium. Koncerten er en del af Jonas Johansens FOKU-projekt (FOKU= forskning og kunstnerisk udvikling) og er åben for alle.
Line up: Lars Møller: Saxofoner (f. 1966) En af de helt tunge drenge i dansk jazz, med meget stort musikalsk og instrumentalt overskud. Spiller i dag i DR big band, sin egen internationale kvartet og er samtidig en yderst aktiv komponist og dirigent for bl.a. ”The Orchestra”.
Juan Antonio Suarez “Cano”: Guitar (f. 1973) Meget original og medrivende flamenco guitarist og komponist af fineste klasse. Han nævner selv sin sigøjnerbaggrund som vigtig inspirationskilde, hvilket bl.a. kan høres på hans CD fra 2008, “Son de Ayer”.
Pablo Martín-Caminero: Bas (f. 1974) Arbejder med nogle af de største navne i flamenco musikken, såsom Gerardo Núñez, Niño Josele og sin egen gruppe Ultra High Flamenco.
Jonas Johansen: Trommer og cajón (f.1962) Docent på RMC. Medlem af DR big band (1990 – 99) og NHØP trio (1996 – 2004). Leder egne grupper MOVE, Hans Ulrik/Steve Swallow/Jonas Johansen trio og Blanco y Negro.
Selene Muñoz: Dans (f. 1988) Spansk/dansk stjerne danserinde bosat i Madrid. Regnes som et af de store nye talenter i flamenco dansen. Modtog i 2006 premien "Fotoescena" for bedste image på den internationale koreografikonkurrence "Certamen de Coreografía de Danza Española y Flamenco". | |
|
Henrik Marstals tænketank klar med ideerDen socialdemokratiske kulturordfører Mogens Jensen har nedsat en tænketank, der skal diskutere centrale problemstillinger for den rytmiske musik - det vil i denne sammenhæng sige rock, pop, electronica, hiphop og til dels jazz.
Adjunkt på Rytmisk Musikkonservatorium og ph.d. i musikvidenskab, Henrik Marstal, er blevet udnævnt til formand.
Onsdag d. 13. maj. var branchefolk og politikere samlet i Christiansborgs store fællessal for at diskutere dansk musiks fremtid.
Læs mere om udfaldet på Gaffa.dk's nyhedssektion - baggrund for debat i RMC's nyhedsarkiv og kroniken i Berlingske Tidende. | |
|
Maternity Worldwide fototudstilling med RMC-orkester3. års MBL-studerende Anja Akselbo indspillede sidste år singlen 'Remember Me' (skrevet af 3. års M-studerende Mette Damm) i RMC's lydstudier til fordel for velgørenhedsorganisationen Maternity Worldwide.
Torsdag d. 7. maj optræder Anja Akselbo og Mette Damm med en gruppe håndplukkede musikere fra RMC (Jesper Thorn, Flemming Danielse og Victor Dybbroe) med sangen ved den officielle åbning af Maternity Worldwide's fotoudstilling 'Red en mors liv på Mors Dag'.
Udstillingen af fotograf Anne Prytz Schaldemose, åbnes af HKH Kronprinsesse Mary og er åben for offentligheden fra den 8. maj til den 13. maj i Lauritz Kunsthal, Kastelsvej 18, 2100 Kbh. Ø. | |
|
RMC i Musikzonen: Et strategisk samspil mellem musik, erhverv og forskningSammen med over 50 aktører fra musik- og erhvervslivet søgte RMC i februar Erhvervs- og byggestyrelsen om støtte til en såkaldt oplevelseszone. Musikzonen, som er projektets navn, blev den 30. april udvalgt blandt en række andre ansøgere, og har fået 9,4 mio. kr. fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler.
Musikzonens vision er, at Danmark i 2015 er et af Europas førende lande for skabelse, fremførelse og anvendelse af musik. Det gælder for elektroniske og digitale medier, koncerter og events samt der, hvor musik indgår som en del af produkter og services i andre brancher.
Resultatet skal nås ved at slå kræfterne sammen på tværs af musikkens aktører & organisationer, erhvervslivets højteknologiske virksomheder & udstyrsproducenter samt forskningsverdenen og dermed løse opgaver, der ellers ikke ville kunne løftes.
Musikzonen skal undersøge, udvikle og afprøve nye idéer, projekter og metoder, og kan også sætte konkrete projekter i værk. Zonen vil bl.a. fokusere på markedets forandringer, nye forretningsmodeller, teknologisk innovation, udvikling af talenter, rådgivning af iværksættere og kvalitetssikring af uddannelse og forskning.
Læs mere på Jesper Bay's blog på jp.dk | |
|
Høring om musikkens vilkår på ChristiansborgHøring om musikkens vilkår på Christiansborg
Den socialdemokratiske kulturordfører Mogens Jensen har nedsat en tænketank, der skal diskutere centrale problemstillinger for den rytmiske musik - det vil i denne sammenhæng sige rock, pop, electronica, hiphop og til dels jazz. Adjunkt på Rytmisk Musikkonservatorium og ph.d. i musikvidenskab, Henrik Marstal, er blevet udnævnt til formand, og tænketanken inviterer nu til åben høring på Christiansborg 13. maj. Deltagerne er en række kulturpolitiske ordførere og repræsentanter fra musiklivet og forhåbentlig en række andre politikere.
Læs mere på Gaffa | |
|
Statens Kunstsfonds arbejdsstipendium til tidligere RMC-studerendeStatens Kunstfond har uddelt de treårige legater.
Laura Toxværd, RMC-dimittend fra 2004, er blandt de 26 stipendiemodtagere.
Læs mere i Politiken eller på Laura Toxværds hjemmeside | |
|
Stor medieomtale af RMC's sangskriveruddannelseRytmisk Musikkonservatoriums nye sangskriveruddannelse, der har studiestart til september, får stor opmærksomhed i medierne.
Fakta om uddannelsen, samt interview med Annika Aakjær (optaget på uddannelsen), Aage Hagen (uddannelsesleder, RMC) samt Søren Krogh Thomsen (bestyrelsesmedlem i IFPI og chef for Playground) i Politiken
Omtale og bruger-debat på gaffa.dk
DR's P3 Nyheder har 2 artikler, her og her
"Kulturnyt" på DR's P2 har bragt interview med Annika Aakjær og Aage Hagen, det kan høres her | |
|
Gå-hjem-møde om oplevelsesøkonomiWorkshopscenen stiller skarpt på mødet mellem kunst og innovation og inviterer dig i forbindelse med kurset ”Kunstneren som innovatør” til to åbne gæsteoplæg om innovation og oplevelsesøkonomi.
Gå-hjem-møde om oplevelsesøkonomi - hvad skal kunstnere med det? Niels Milling og Julie Holck fra Dansk Erhverv kommer med indspark til hvordan alle kreative har en aktie i oplevelsesøkonomien, som de meget hellere vil kalde ’erfaringsøkonomi. Nysgerrig? Kom an!
Tirsdag d. 5. maj kl. 17-20 Workshopscenen, Det Røde Hus, indgang Q, Kunstakademiets Arkitektskole, Philip de Langes Alle 10, 1435 København K Åbent for alle - gratis! | |
|
Musikkens Dag 2009Torsdag d. 23.4.2009 er Musikkens Dag.
Fra tidlig morgen til sen nat spiller landets konservatoriestuderende ca. 150 koncerter i hele landet.
Der bydes på musikalske oplevelser af høj kvalitet på overraskende locations, som f.eks banegårde, i indkøbscentre, på virksomheder, i lufthavne, på spillesteder, på vandet, på byggepladser, i medierne og mange andre steder.
Studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium er rigt repræsenteret i programmet, der kan ses her | |
|
MGK-dag på RMCOnsdag den 22. april 2009 afholder Rytmisk Musikkonservatorium MGK-dag på RMC.
MGK-lærere og - koordinatorer fra hele landet er inviteret og ca. 35 har meldt sig, således at 11 MGK´er vil være repræsenteret.
Idéen med MGK-dagen er at opbygge en god og givende dialog med MGK-miljøet, med henblik på den fælles udfordring, som det er til stadighed at øge kvaliteten af den rytmiske musikundervisning.
På dagen gives et grundigt indblik i optagelsesprøvernes indhold og form samt i de faglige kriterier, som konservatoriet lægger til grund ved udvælgelsen af optagne til de 3 bacheloruddannelser: Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M) | |
|
Seks sangskrivere er optagetOptagelsesprøverne til sangskriveruddannelsen ved RMC er nu afsluttet, og konservatoriet har optaget 6 studerende på den ny uddannelse.
Med 196 ansøgere har der været en overvældende interesse for sangskriveruddannelsen. Det er meget glædeligt, og tyder på at RMC med den ny uddannelse har ramt plet i forhold til musiklivets og de unges behov.
RMC lægger i løbet af foråret sidste hånd på uddannelsens indhold. For at sikre at uddannelsen lever op til de store forventninger, vil de kommende studerende blive hørt som led i denne proces.
Vi glæder os til at tage imod de nye sangskrivere til september. | |
|
Danish Music Awards Jazz 2009Jazz Danmark har netop offentliggjort de nominerede til Danish Music Awards Jazz 2009.
Tidligere og nuværende studerende og undervisere fra RMC er repræsenteret i alle 5 kategorier, bl.a. Magnus Hjort i "Årets nye danske jazznavn" og Little Red Suitcase (Johanna Borchert og Elena Setién) i "Årets danske vokaljazz-udgivelse".
Læs mere hos Jazz Danmark. | |
|
Rytmisk Musikkonservatorium turnererFra den 20. april og en uge frem springer musikstuderende fra Rytmisk Musik-konservatorium ud af øvelokalerne på Holmen og ud i den musikalske virkelighed.
Som led i årligt tilbagevendende projektuger sendes sammenspilshold fra første årgang på selvtilrettelagte koncertturnéer rundt omkring i landet, hvor man kan glæde sig til at opleve de unge talentfulde musikere. Se den samlede turnéplan her
I samme periode rykker studerende fra anden årgang på Musiklæreruddannelsen og Musik- og bevægelseslæreruddannelsen ud på tre forskellige skoler i et eksternt pædagogisk projekt, hvor de skal undervise højskole- og efterskoleelever. | |
|
DMA-award til Perry StenbäckTidligere studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium, guitaristen Perry Stenbäck, vandt kategorien "Årets Danske Instumentalist" ved Danish Music Awards - Folk.
Læs mere på Perry Stenbäcks hjemmeside, eller på gaffa.dk | |
|
Nyt oplag af Anders Müllers bog Musikalske StrukturerRytmisk Musikkonservatorium udgiver nu revideret udgave af studielektor Anders Müllers bog Musikalske Strukturer.
Musikalske strukturer er en undervisningsbog med indføring i tonesystemet, notation, skalaer, akkorder og harmonisk analyse.
Musikalske Strukturer udspringer af et forsknings- og udviklingsprojekt på Rytmisk Musikkonservatorium.
Læs mere om Musikalske Strukturer og bestil bogen her. | |
|
StoRMChaser på Banlieues Bleues Festivalen i FrankrigRytmisk Musikkonservatoriums big band StoRMChaser er netop nu på vej til Blanc-Mesnil i Frankrig. Blanc-Mesnil huser den franske musikfestival Banlieues Bleues, hvor StoRMChaser spiller koncert tirsdag den 17. marts på spillestedet Le Forum. Læs mere her. | |
|
Norges nationale jazzscene sætter fokus på kollektivet ILKNorges nationale jazzscene Victoria har gennem de seneste år præsenteret en række spændende skandinaviske labels på label-koncertaftener.
Spillestedet har nu rettet blikket mod Danmark, og valget er faldet på ILK. ILK er et kollektiv af 16 musikere, der har den kunstneriske frihed, en åben holdning samt ambitionen om at udgive musik af høj kvalitet som fællesnævner.
På koncertaftenen den 20. marts går fire markante bands, hvor størstedelen af musikerne er RMC-dimittender, på scenen: Fattigfolket, Sekten Miniatyr, Jogujo Circuit og Solborg/Eilertsen/Bruun. Er du i Oslo, så kig forbi, eller læs mere her. | |
|
Koptor turnerer i Danmark og SpanienKevin Brow, soliststuderende ved Rytmisk Musikkonservatorium, drager på turné med sit band Koptor. Koptor er udkommet på det internationale jazzpladeselskab Fresh Sound New Talent i Spanien.
Koptor består af: Lotte Anker (sax), Jacob Anderskov (piano), Jeppe Skovbakke (bas), Kevin Brow (tromme/kompositioner).
Turnéplan: 5. marts - Aalborg, 6. marts - København, 9. marts - Aarhus, 12. marts - Bilbao, 13. marts - Bilbao, 14. marts - Girona.
Læs mere om Koptor på Geiger.dk, All About Jazz, New York Times og på www.kevinbrow.com | |
|
Jacob Anderskovs udgivelser er strøget ind på flere best-of-2008 listerAmerikanske Down Beat og All About Jazz samt polske HI FI Muzyka har udvalgt Anderskov Accident's udgivelse Newspeak til deres best-of-lister 2008.
Anderskovs musik har også gjort indtryk på anmeldere på det danske magasin Geiger, der har udvalgt Jacob Anderskov & Airto Moreiras udgivelse Ears to the Ground til årets plade på tværs af genrer.
Anderskov er timelærer og tidligere studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium. Læs mere om Jacob på www.jacobanderskov.dk | |
|
Temadag om udviklingsprojektet PULS - 5. marts, kl. 13-16Rytmisk Musikkonservatorium og Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling inviterer til temadag
I 2007 igangsatte Rytmisk Musikkonservatorium udviklingsprojektet PULS for at understøtte konservatoriets ønske om at udvikle en levende institutionskultur. Torsdag den 5. marts, kl. 13-16, kan du komme til temamøde og få del i konservatoriets erfaringer. Alle interesserede er velkommen.
Tilmelding skal ske senest onsdag den 25. februar. Du tilmelder dig ved at sende en mail til personalemedarbejder Tine Brodersen, tb@(if you can see this please update your browser)rmc.dk
Arrangementet finder sted i Koncertsalen, Rytmisk Musikkonservatorium, Leo Mathisens Vej 1, Holmen, 1437 København K.
Se program og læs om projektet her. | |
|
Vinder af karrierekanonen udsender debutalbumVinder af karrierekanonen og studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium Birk Storm sender debutalbummet I Don't Care på gaden. Læs DRs interview med Birk Storm her. | |
|
Music Management samarbejder med Skive Beach PartySelvom Skive Beach Party i 2008 kunne kalde sig Danmarks tredjestørste med et besøgstal på op mod 25.000 i de fire dage, udviser festivalen ingen tegn på selvtilfredshed. Tværtimod vokser den midtjyske strandfest yderligere, når der den 3. - 6. juni for 17. gang afholdes Skive Beach Party. Det sker i tæt samarbejde med Music Management uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium, der bl.a. medvirker ved lanceringen af to nye scener - en elektronisk funderet scene kaldet 'Charged!', samt et mere afslappet område i skoven, kaldet 'Rolinu'.
Specielt sidstnævnte er et produkt af Music Management holdets engagement. Området vil, som navnet antyder, have sit fokus på et chillet udtryk med nutidig musik. Placeret i en lysning, i et skovområde lidt afsides fra hovedscenerne, lægges der op til en - i Skive Beach Party sammenhænge - alternativ scene. Music Management studerende står for alt fra booking af kunstnere og udformning af en visuel profil, til praktiske sager som sceneproduktion og PR for det nye område.
Samarbejdet er et led i Music Management årgang 08's helårsprojekt, som har til formål at engagere de studerende i relevante projekter udenfor konservatoriets normale rammer. I 2006 stod et hold Music Management studerende eksempelvis bag udgivelsen af popduoen Nordstrøms første udgivelse som i maj 2008 modtog guld med over 15.000 solgte eksemplarer.
I Rolinu-området vil man opleve nogle af de mest spændende nye danske artister pt. Programmet kører fra eftermiddag til nat. Charged! vil, med vægt på kvalitet og festappeal, præsentere Skive-publikummet for de bedste udenlandske og danske elektroniske acts anno 2009.
Hvem der optræder i Rolinu-området og på Charged! scenen offentliggøres inden for de næste 7 dage. | |
|
Koncert 6. februar - DR Big Bandet og morgendagens jazzstjernerFredag den 6. februar, kl. 20, bliver studie 2 i DRS Koncerthus forvandlet til en musikalsk legeplads.
Studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium afslutter en uges praktik hos DR Big Bandet med en dobbelt Big Band koncert. Læs mere om koncerten her. | |
|
RMC dimittender i fokus i All About Jazz Det amerikanske jazzmagasin All About Jazz' tema-artikel om dansk samtidsjazz sætter fokus på en række tidligere studerende og timelærere på Rytmisk Musikkonservatorium.
All About Jazz fremhæver blandt andet udgivelser af navne som Kresten Osgood, Jakob Anderskov, Søren Kjærgaard, Stefan Pasborg, Kasper Villaume og Jonas Westergaard i deres guide til ny dansk jazz.
Læs artiklen 'Contemporary Jazz in Denmark: Different Sounds, Different Scenes'. | |
|
Statens Kunstfond præmierer tre cd-udgivelserStatens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Rytmisk Musikudvalg præmierer en række kunstner, der i årets løb har udsendt nye udgivelser.
Little Red Suitcase, soliststuderende Johanna Borchert samt tidligere studerende Elena Setien, har modtaget 30.000 kr. for albummet 'Temporarily Out Of Order'. Se alle præmieringer her. | |
|
Oh Mighty Thought-ControlKandidatstuderende på Rytmisk Musikkonservatorium Ulla Stein Pihl sendte i efteråret albummet Oh Mighty Thought-Control på gaden med bandet Lima Lima. Berlingske Tidende gav albummet 5 ud af 6 stjerner. Læs anmeldelsen her. Politikens anmelder mener, at det drømmeagtige udspil lover godt og giver albummet 4 ud af 6 hjerter. Læs Politikens anmeldelse her. | |
|
TV2 Lorry bringer indslag om SangskriveruddannelsenRytmisk Musikkonservatorium udbyder fra september 2009 en ny sangskriveruddannelse. Se interview med uddannelsesleder Aage Hagen og sangskriver Susi Hyldgaard på TV2 Lorry her. | |
|
Rasmus Stolberg - fra praksis til teoriGuitaristen fra Efterklang og studerende ved Music Management uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium Rasmus Stolberg interviewes i Gaffa om sit hverv som bandmanager og sit studievalg. Læs artiklen her. | |
|
Danmarks første sangskriveruddannelse åbner - artikel i GaffaGaffa bringer i seneste udgave en artikel om Rytmisk Musikkonservatoriums nye sangskriveruddannelsen. Læs hele artiklen her. | |
|
Mystisk musik med gode overraskelserKandidatstuderende på Rytmisk Musikkonservatorium Ulla Stein Pihl sendte i efteråret albummet Oh Mighty Thought-Control på gaden med bandet Lima Lima. Berlingske Tidende gav albummet 5 ud af 6 stjerner. Læs anmeldelsen her. | |
| | |