En generation med tryk på

Artikel fra Politiken, Jazz Live, lørdag 14. juli 2007 af Birgitte Kjær

Snart er det slut med jazzen i Det Kongelige Danske Haveselskabs have for i år. Finalen byder på en tre i én-koncert under overskriften "Himmelstormerne".

"Selv om de knap er tørre bag ørerne, spiller de, så det er en fryd".

Musikkonsulenten Niels Christensen taler om de tre unge jazzbands, han har booket til den sidste koncert i Det Kongelige Danske Haveselskabs have under jazzfestivalen. Helt præcist taler han om People Are Machines, Refraction og JazzKamikaze, som er udvalgt, fordi de er de tre bands, der har gjort størst indtryk på den erfarne booker gennem det seneste år. De tager alle tre afsæt i den akustiske jazz og i beboptraditionen, som de forvandler, så den fremstår frisk.

"De har en fantasi og en eventyrtrang, som de fører ud i livet, så deres musik bliver interessant for publikum", siger Niels Christensen.

De tre bands' medlemmer tilhører alle den nuværende generation af studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium, og det er efterhånden en fast tradition at lade unge jazzmusikere træde op på open air-scenen i den velplejede have. Både for at give dem en god mulighed for at præsenterer sig og for at holde publikum opdateret med hensyn til, hvad der sker i den foranderlige danske jazzverden.

"Koncerten er tænkt som et slag i bolledejen for at skabe noget opmærksomhed omkring dem, for det fortjener de", siger Niels Christensen.

Et pift rock'n'roll-energi

Snorre Kirk er trommeslager i Refraction og ser invitationen som et skulderklap. "Det er en anerkendelse overhovedet at være med i det officielle program på festivalen, for der er hård kamp om pladsen", siger han.

Han er nordmand, men har boet i Danmark en årrække og valgte at studere på det danske konservatorium på grund af stedets levende musikmiljø. Der sker et generationsskifte i dansk jazz i disse år, mener han og oplever også, at publikum tager varmt imod de unge bands.

"Jeg tror, at mange har savnet noget rock'n'roll-energi efter mange år med syret og introvert jazz. Vi forsøger at skabe en levende kontakt ved at tale med publikum, gøre noget ud af at præsentere numrene og sørge for at energien er høj mellem os musikere på scenen", forklarer Snorre Kirk.

Det er ikke, fordi de unge får decideret undervisning i at fyre den af på konservatoriet. Det er noget, de selv har fokus på.

"Tidligere tænkte man, at musikken skulle klare sig på sine egne betingelser, men nu går de unge op i deres sceneoptræden", siger Henrik Sveidahl, som er rektor på Rytmisk Musikkonservatorium. Han mener, at det hænger sammen med, at stilarter som latin, pop, rock og jazz lever side om side og befrugter hinanden på institutionen. Der er noget helt unikt for det danske rytmiske konservatorium. Andre steder har man særlige jazzinstitutter, og det kan medføre, at jazzen stivner i sin vante form. Herhjemme opfatter de jazzstuderende sig selv som rytmiske musikere bredt set, og derfor lader de sig inspirere af, hvordan pop- eller rockmusikere fører sig på scenen.

Hold på hat og briller

Selv om musikerne i dagens tre bands til hverdag spiller sammen på kryds og tværs i forskellige konstellationer, har hvert band sin egen musikalske profil. Med Niels Christensens ord har People Are Machines en særlig fortættet energi og en solid rod i traditionen, Refraction benytter den klassiske formel "tema-solo1-solo2-tema-slut", samtidig med at der er højt til loftet, og om JazzKamikaze siger han: "Hold på hat og briller, for der er knald på. Det er som en Porche i fuld fart ned ad strøget".

Niels Christensen mener ikke, at man fremprovokerer et kultursammenstød ved at præsenterer den unge, vilde jazz i den pæne have på Frederiksberg.

"Det har vi gjort i mange år efterhånden, og her bor utrolig mange yngre mennesker, der dyrker jazz. Men jeg håber også, at nogle af de tre band' hardcore fans finder herud. I det hele taget håber jeg, at dem, der vil høre, hvor jazzen er på vej hen, finder herud".

Men hvorfor kun præsentere unge danske bands? Hvorfor ikke inviterer unge udenlandske bands til at optræde under festivalen?

"Først og fremmest fordi jeg kender de unge musikere herhjemme og ved at de fungerer foran et publikum. Danmark er førende i den yngre jazz, der har rødder i jazztraditionen. Jeg er ikke sikker på, at de udenlandske bands kan præstere den samme fandenivoldskhed. Til sammenligning har jeg oplevet udenlandske bands virke introverte og kunstige. De unge herhjemme tør i stedet skyde fra hoften med stort smil på".